Persondatapolitik

I Plexus Aarhus håndterer vi personoplysninger med respekt og ansvar. Vi indsamler kun de oplysninger, du som bruger eller frivillig selv giver os, og vi gemmer dem kun, så længe det er relevant og nødvendigt. På denne side kan du læse, hvordan vi behandler dine oplysninger.

Husk, Plexus Aarhus er et værested – ikke et behandlingssted. Før du benytter dig af vores tilbud, bør du overveje, om tilbuddet passer til dig. Plexus Aarhus er ikke et behandlingssted, men et værested og frirum for ensomme unge. Du kan læse mere om os her, og om andre tilbud i Aarhus her.

Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi inddeler oplysninger i tre kategorier: personoplysningerpersonfølsomme oplysninger og billeder.

Billeder: Ved vores arrangementer kan der blive taget billeder af frivillige og brugere. Brugere bliver altid spurgt på forhånd, og billeder anvendes kun offentligt (f.eks. på hjemmeside) med skriftlig tilladelse.

Personoplysninger: Navn, alder, telefonnummer, e-mailadresse eller det faktum, at du er frivillig i Plexus Aarhus.

Personfølsomme oplysninger: Helbredsoplysninger, seksuel orientering, eller andre sårbare oplysninger, f.eks. at du føler dig ensom og benytter vores tilbud. Disse oplysninger håndteres med særlig omhu, og alle frivillige har tavshedspligt.atis.

Hvornår indsamler og bruger vi dine oplysninger?

Vi modtager oplysninger om dig i følgende tilfælde:

– Når du som bruger deltager i Plexus Aarhus. Tilbuddet er anonymt, og du skal kun oplyse din alder, da tilbuddet er for unge mellem 18 og 35 år. Du vælger selv, om vi må registrere dit navn, eller om du ønsker at bruge et dæknavn.

– Når du er frivillig i Plexus Aarhus, og vi har brug for dine kontaktoplysninger til at administrere dit arbejde.

– Når frivillige udfylder en logbog efter endt vagt. Logbogen indeholder ingen følsomme oplysninger. Den indeholder kun antal besøgende, navne eller dæknavne og en kort opsummering af aftenens forløb til intern brug.

Hvornår videregiver Plexus Aarhus dine oplysninger?

Eksternt: Plexus Aarhus videregiver aldrig dine oplysninger til tredjepart, uden din tilladelse.

Internt: Visse oplysninger deles internt blandt frivillige, når det er nødvendigt, f.eks. for at håndtere udfordrende situationer eller sikre overholdelse af retningslinjer (du finder vores husregler her). Dette sker altid med respekt for privatlivet.

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

Vi opbevarer oplysninger forsvarligt i aflåste lokaler, og bygningen er sikret med alarm. Frivillige har tavshedspligt, men det er vigtigt at bemærke, at det altid er dit eget ansvar, hvilke oplysninger du vælger at dele med andre brugere.

Hvornår sletter vi dine oplysninger?

Følgende gør sig generelt gældende:

Personoplysninger: Opbevares som udgangspunkt i 5 år.

Personfølsomme oplysninger: Opbevares som udgangspunkt i 1 år.

Billeder: Bevares så længe, der er skriftlig tilladelse til brug. Tilladelsen kan altid trækkes tilbage.

Oplysninger om personer, der er udelukket fra Plexus Aarhus, gemmes så længe det er nødvendigt, for at sikre tryghed for brugere og frivillige.

Dine rettigheder

Du har ret til:

– At få indsigt i de oplysninger, vi har om dig.

– At få rettet eller slettet dine oplysninger.

Kontakt Plexus Aarhus’ forperson eller styregruppe for forespørgsler og vær gerne konkret, når du anmoder om data.

Hvem er ansvarlig?

Plexus Aarhus drives af frivillige, men forpersonen har det overordnede ansvar for håndtering og sletning af persondata. I visse tilfælde assisterer styregruppen.